Foreningen afviklede i år sit traditionelle efterårsforedrag d.28.oktober. Vi havde fået Karen Klint til at komme og tale om emnet, Fra husmandsdatter til Folketinget, og som der heldigvis er tradition for i foreningen, var der fuldt hus, idet ca.70 mennesker var mødt op.
Det er dejligt at opleve, hvordan de fremmødte ikke blot kommer for at opleve en spændende foredragsholder, men også i høj grad kommer for at møde hinanden. Snakken går, og det kan næsten være svært for formanden at skaffe sig ørenlyd for at byde forsamling og foredragsholder velkommen.
Det var en fornøjelse at høre Karen Klints foredrag. Dels var det et spændende indhold og dels var det tydeligt, at foredragsholderen er vant til at tage ordet og styre andres indlæg fra landets højeste talerstol, som man ofte kalder Folketingets talerstol.
Karen Klint beskrev både sin personlige udvikling fra hjemmet på Nordfyn til de utallige ordførerskaber, som hun har bestridt som politiker. Det var også spændende at høre om de problemer, hun har mødt som tingssekretær, når hun i sin egenskab af stedfortræder for Folketingets formand har skullet tackle demonstrationer og andre uregelmæssigheder i Folketingssalen.
Bag alle de spændende og ind imellem ganske fornøjelige dele af Karen Klints beretning anede man også omridsene af et stærkt socialt engageret menneske, der med sine meningers mod og en stor arbejdsindsats har formået at vinde stor anerkendelse både fra sine kolleger i Tinget, befolkningen som helhed og borgerne her på hendes hjemegn, Vejle og Bredballe.
Efter kaffepausen var der plads til spørgsmål. Der var ingen spørgsmål til hendes foredrag, men man benyttede lejligheden til at trække på Karen Klints viden om Bredballe Kirkes fremtid. Vi fik lejlighed til at se en tegning af de foreløbige planer for udvidelsen, og i det omfang hun kunne udtale sig, besvarede hun beredvilligt spørgsmål angående indretningen, konsekvenserne for de omliggende grave, alterbilledet og opbevaringen af bevaringsværdige gravsten. Det sidste er noget, vi fra Bredballe Lokalhistoriske forenings side har været optaget af, fordi vi meget gerne vil inddrages i både udvælgelsen af stenene og placeringen af dem, og det var et ønske som Karen Klint stillede sig forstående og positiv overfor.
Bagefter herskede der almindelig enighed om, at det havde været en meget fin aften for vores forening.